Dialogmøde om skarvregulering på Bornholm

Bornholms Sportsfiskerforening, Fluefiskerne Bornholm, Sportsfiskerforeningen ”Havørreden” og Vandpleje Bornholm inviterer til dialogmøde den 8. marts kl. 19.00 i Aakirkebyhallerne. Jagtforeninger og jægere fra hele øen er inviterede, men alle som ønsker at bidrage konstruktivt er velkomne.

Aftenens program:

18:45: Ankomst – der vil være lidt kaffe, vand og kage.

19:00: Formand i Bornholms Sportsfiskerforening, Simon Rømer, byder velkommen på vegne af de bornholmske lystfiskere.

19:05: Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, redegør for skarvproblematikken i det øvrige Danmark og på Bornholm og fortæller om DSF’s arbejde med at sikre bedre vilkår for fiskebestande de steder, skarven gør størst skade.

19:20: Direktør i Destination Bornholm, Pernille Lydolph, redegør for, hvorfor sunde fiskebestande er afgørende for turismen og erhvervet på Bornholm, og hvorfor de støtter en indsats som denne.

19:25: Gordon P. Henriksen er bestyrelsesmedlem i den nystiftede brancheforening ”Dansk Lystfiskeri”, som har erklæret, at skarvproblematikken er et af de områder, hvor brancheforeningen ser et behov for mere handling. Gordon er ivrig lystfisker, der ofte fisker på Bornholm, men derudover er Gordon er også gået hen og blevet en passioneret jæger. Han vil derfor sætte ord og billeder på, hvorfor regulering af skarv giver så meget mening.

19:45: Herefter er der en samlet diskussion/workshop blandt de fremmødte deltagere. Anders Schou Jensen fra Bornholms Trollingklub er ordstyrer. Målet her vil være øget samarbejde og netværk blandt jægere og fiskere – og en koordinering af en målrettet indsats i fremtiden.

21.00: Mødet slutter.